
Hartmanns Indgangsmodul +J90
Formål og projektfokus
Formålet er at afklare den lediges forudsætninger i forhold til genindtræden på arbejdsmarkedet og uddannelse. Herunder den lediges faglige, personlige, sociale og helbredsmæssige kompetencer, ressourcer og ønsker. Samtalen tilvejebringer ligeledes elementer til en ressourceprofil.
Indhold
Samtalen er individuel og har en varighed på to timer. Fokus er på at afklare den lediges forudsætninger i forhold til at kunne indgå på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Desuden at klarlægge den lediges egne ønsker.
Omdrejningspunktet i samtalen er den lediges aktuelle situation herunder: personlige kompetencer, ressourcer, udviklingsmuligheder, helbredssituation og omstillingsparathed.
Der kan som udgangspunkt leveres en systematisk tilbagemelding ift. DRV (5 opmærksomhedspunkter) og/eller bidrag til ressourceprofil, jfr. ovenfor. Der holdes fokus på borgernes beskæftigelsesmæssige situation, mål og ressourcer.
Følgende punkter fra ressourceprofilen kan derfor indgå med større eller mindre vægtning: uddannelse, arbejdsmarkedserfaring, interesser, sociale kompetencer, omstillingsevne, indlæringsevne, arbejdsrelevante ønsker, præstationsforventninger, arbejdsidentitet, bolig og økonomi, sociale netværk og helbred.
Metodebeskrivelse
Hartmanns tager i tilgangen til den ledige afsæt i vores kendskab til arbejdsmarkedet og tilknytning til erhvervslivet. Samtaleformen er anerkendende, støttende og motiverende. Herved opbygges der tillid i samtalen. Den ledige oplever et trygt forum, hvor kompetencer og ressourcer åbent kan belyses.
Udgangspunktet tages i den ledige ved at søge at forstå, hvor denne befinder sig i sit liv. Aktiv lytning, sparring og coaching er værktøjer, som anvendes i samarbejdet med den ledige.
Samtalen styres af det forhold, at den skal give mening for den ledige selv. Vi motiverer til selvstændighed og opfordrer den ledige til selv at træffe valg i forhold til dennes aktuelle situation.
Projektinformation til deltager
Hartmanns Indgangsmodul er en individuel samtale med en konsulent og har til formål at afklare dine forudsætninger i forhold til genindtræden på arbejdsmarkedet eller optagelse på en uddannelse. Samtalen varer to timer, og vi vil blandt andet tale om: dine faglige, personlige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, dine job- og uddannelsesønsker, det aktuelle arbejdsmarked, dine erhvervsmæssige kompetencer og erfaringer. Vi tager udgangspunkt i din aktuelle situation og sammen finder vi frem til veje, der indeholder nye muligheder.









