
Hartmanns motivationsfremmende pakke +J93
"Aktivitet og refleksion - virksomhedskontakt og resultat"
Formål og projektfokus
På baggrund af Hartmanns omfangsrige relationer til erhvervslivet og indgående kendskab til det aktuelle arbejdsmarked er målet, at den ledige integreres på arbejdsmarkedet gennem en motiverende og støttende indsats. Der laves - i samarbejde med den ledige - en realiserbar handlingsplan. Med det sigte at få den ledige motiveret til at sætte mål og delmål, der igangsætter en aktiv jobsøgning. Desuden udvikles den lediges arbejdsidentitet igennem et praktikforløb.
Indhold
Med udgangspunkt i den lediges aktuelle situation tilbyder vi et modulopdelt forløb med tæt tilknytning til uddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdsmarkedet. Forløbet består af afklarende og motivationsopbyggende aktiviteter, samtaler og undervisning i emner som:
"Det gode liv", "Vilkår og indflydelse", uddannelse og arbejdsmarked, anvendelse af SE- Jobspor, "Netværk og hvordan kan det bruges", brug af PC, afklaring af faglige og personlige kompetencer, arbejde med forslag til jobplan, aktiv jobsøgning, virksomhedskontakt og dansk sprogtræning.
Hartmanns konsulenter udarbejder sammen med den ledige et forslag til en realiserbar handlingsplan, som i videst muligt omfang vil motivere til opnåelse af selvforsørgelse.
Hartmanns anvender i høj grad sit veletablerede og omfattende netværk af virksomheder til at formidle praktikforløb, løntilskud og ordinært arbejde for den ledige.
Metodebeskrivelse
Hartmanns tilgang til den ledige er anerkendende, støttende og motiverende. Vi søger at opbygge den ledige personligt i et udviklende og socialt miljø med fokus på uddannelse og arbejdsmarked.
Handlingsplan, motivation og støtte inddrager den ledige meget tæt, hvilket motiverer til de første skridt på vej tilbage i beskæftigelse. Udgangspunktet er den lediges aktuelle situation og ønsker for fremtiden. Hartmanns konsulenter vil arbejde som coach og motivator for at give den ledige indsigt i aktuelle muligheder på arbejdsmarkedet.
Hartmanns konsulenter sikrer progression og skaber resultater ved at motivere og vejlede de ledige til at anvende deres egne ressourcer og kompetencer. Herudover benytter Hartmanns sine tætte forbindelser til de lokale virksomheder for at skabe muligheder for den ledige.
Projektinformation til deltager
Hartmanns motivationsfremmende pakke er et forløb, som hjælper dig med at finde motivation til at søge job eller påbegynde uddannelse. Vi tager udgangspunkt i dig og dine ønsker samt i det aktuelle uddannelses- og arbejdsmarked. Du vil blive en del af et forløb med trygge og fortrolige rammer.
Forløbet består af afklarende og motivationsfremmende aktiviteter, samtaler og undervisning i emner som: "Det gode liv", "Vilkår og indflydelse", uddannelse og arbejdsmarked, anvendelse af SE- Jobspor, "Netværk og hvordan kan det bruges", brug af PC, afklaring af faglige og personlige kompetencer, aktiv jobsøgning, virksomhedskontakt og dansk sprogtræning.









