Hartmanns Afprøvningspakke +J97

” Forberedelse, handling, resultat i den virksomhedsrettede indsats”

Formål og projektfokus

Med udgangspunkt i Hartmanns indsigt i arbejdsmarkedsforhold og nære relationer til erhvervslivet sikres en meningsfyldt arbejdsprøvning for den ledige. Der fokuseres på afklaring, udvikling og synliggørelse af arbejdsmæssige ressourcer inden for relevante arbejdsområder. På egne værksteder sikres en arbejdsmæssig integration på kortere eller længere sigt. På virksomhederne sikres en arbejdsprøvning med dagligt arbejde under hensyntagen til skånebehov.

Indhold

Med udgangspunkt i den lediges aktuelle situation og helbred tilbyder vi et modulopdelt forløb med tæt tilknytning til virksomheder og arbejdsmarkedet. I bestræbelserne på at give deltagerne det bedste afsæt til arbejdsprøvningen gennemføres en række afklaringsmoduler og virksomhedsrettede aktiviteter med fokus på: Kortlægning af faglige kompetencer, afklaring af personlige kompetencer, det aktuelle arbejdsmarked, jobønsker, samtaleteknik og virksomhedskontakt.

Med afsæt i Hartmanns brede kendskab og tætte relationer til arbejdsmarked og erhvervsliv samarbejdes der med den ledige om den virksomhedsrettede indsats og etablering af arbejdsprøvningen.

Metodebeskrivelse

Hartmanns tilgang til den ledige er anerkendende, støttende og motiverende. Den ledige får med fokus på afklaring udfordret sine holdninger til sin nuværende ”identitet” med henblik at flytte fokus til en ”arbejdsprøvningsidentitet”. Metodikken i forløbet vil generelt være, at den ledige selv opstiller sine drømme og mål. Herved tages der ansvar for eget liv og skabes mening i forhold til et eventuelt fremtidigt uddannelses- og arbejdsliv. Udgangspunktet er den lediges aktuelle situation og ønsker for fremtiden. Hartmanns konsulenter vil i den proces arbejde som coach, sparringspartner og motivator for at sikre progression i arbejdsprøvningen.

Hartmanns konsulenter skaber resultater ved at motivere og vejlede de ledige til at anvende deres egne ressourcer og kompetencer. Herudover benytter Hartmanns sine tætte forbindelser til uddannelsesinstitutionerne og de lokale virksomheder for herigennem af skabe muligheder for den ledige.

Projektinformation til deltager

Hartmanns Afprøvningspakke indeholder alle de forudsætninger, der skal til for at give dig mulighed for en virksomhedsrettet arbejdsprøvning. Vi tager udgangspunkt i dig og dine ønsker samt i det aktuelle arbejdsmarked. Vi tilbyder trygge og fortrolige rammer med nogle af landets bedste konsulenter inden for området.

Forløbet består af virksomhedsrettede aktiviteter, samtaler og undervisning i emner som: Kortlægning af faglige kompetencer, afklaring af personlige kompetencer, det aktuelle arbejdsmarked, jobønsker, samtaleteknik og virksomhedskontakt.

Hartmanns A/S - info@hartmanns.dk - +45 70 20 03 83